Generelle ideer

Sikker PC....

Her er et par hurtige tip til at holde din PC sikker:

1) Brug Windows 10 eller 11. Ældre styresystemer bør skrottes, da de ikke længere supporteres.
Bruger du MAC skal styresystemet hedde macOS Sonoma ver. 14. Kan din Mac ikke køre denne version, er tiden til en ny maskine. Men ellers er denne del alene om PC'er.

2) Hold styresystemet opdateret. Sørg for at alle opdateringer bliver installeret, og hav helst Windows Update indstillet til at opdatere automatisk.

3) Hold dine programmer opdateret. F.eks. Adobe Reader er fuld af huller, og skal opdateres jævnligt. Det samme gælder alle andre programmer.

4) Windows har indbygget antivirus, firewall mv. men et eksternt betalingsprogram er bedre og sikrere.


Træt af sporing og cookies....?

Er du en af dem der er irriteret over at firmaer sporer din færden på nettet, så kan man selv aktivt gøre noget for at minimere dette.

1. Slet dine spor efter hver gang du er på nettet. Brug f.eks. CC Cleaner til at fjerne alle cookies osv. der er efterladt på din PC. Programmet er gratis og kan hentes her:  CC Cleaner
Her er en liste over mange gode værktøjer til at fjerne disse overflødige filer - Eksternt link til Techpout.
PS: Selv om du indstiller din browser til slet at slette midlertidige filer efter en session, så gør den det ikke ordentligt. Det gælder næsten alle browsere. Check selv hvor meget f.eks. CCleaner finder efetr du er gået ud af browseren.

2. Spær for tracking. Dette gøres forholdsvist nemt ved at installere en tilføjelse til din browser kaldet "Ghostery". Du kan læse om den her: Ghostery
Den er gratis og hæmmer ikke din færden på nettet. Du vil blive overrasket over hvor mange henvisninger helt legitime sider sender. F.eks. er der henvisninger til 14 sådanne sporingssider på Jyllands Postens forside (usselt når man er til salg på den måde...!).
Programmet installeres som en tilføjelse i din browser. Kan kun anbefales !

3. Brug en "ad-blocker". Den fjerner de værste reklamer og cookies fra samme. F.eks. "Ad-blocker Plus" tilføjelsen der samtidig spærrer for kendte malware henvisninger.
Installeres også som en tilføjelse til din browser. Du vil blive overrasket over hvor hurtigt visse sider loader, og hvor overskuelige de pludselig er. Og du vil IKKE savne noget....
Læs mere om Ad-blocker her:   Ad-blocker

4. Afslå sporing på hjemmesider. Alle sider kommer i dag med disse irriterende cookieforespørgsler som det første når man går ind på siden. Vælg aftid den mulighed der begrænser mest. Her er f.eks. Ekstrabladets...

Klik ALTID på den røde "Kun nødvendige".
Fakta er at Cookies ALDRIG er nødvendige, men alene har til formål at spore dig. F.eks. aviserne tjener penge på at de har cookies for Facebook, Google og mange andre forbryderfirmaer. Det kan undre at EU ikke forbyder cookies totalt.
Som eksempel har Berlingske lige nu 820 (gentager 820) firmaer der sporer alt muligt om dig, når du "glemmer" at trykke "Kun nødvendige" på deres hjemmeside.
Forresten er de så useriøse, at man ikke kan læse op mod halvdelen af deres artikler, selv om man er betalende abonnent, hvis man trykker "Kun nødvendige". Jeg kan derfor kun råde til at man opsiger et evt. abonnement hos denne tåbelige avis.
Og lad mig lige slå fast igen - Cookies er ALDRIG nødvendige. Disse sider sætter f.eks. ikke en eneste cookie på din PC.

5. Brug en VPN. Den forhindrer bl.a. siderne i at se hvem du er (din IP adresse). Den krypterer også din trafik, så er du forbundet via et offentligt net, kan andre ikke se din kommunikation (eller de kan i hvert fald ikke forstå den).
VPN'er fås både som gratis versioner og betalingsversioner. Igen er de sidste bedst og nemmest at bruge, og de koster ikke alverden. Jeg anbefaler Mozilla VPN.


Windows 10 SuperUser mappe

Prøv at åbne stifinder f.eks. i roden af dit c:\ drev.
Opret en ny mappe med følgende navn:   Master-Power.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C}
Det der står inden punktummet bestemmer du selv, men resten skal være 100% lig det der står ovenfor incl. de krøllede paranteser.
Når mappen er oprettet, så prøv at åbne den via Stifinderen, og se hvad der sker....
Nu har du pludselig alle Windows indbyggede værktøjer samlet i én mappe.
Og en advarsel - du kan lave megen skade med disse værktøjer, hvis du ikke ved hvad du gør !


Windows kommandoer

I stedet for at finde rundt i Windows kringlede menuer kan det være meget nemmere at starte en opgave ved at skrive dens navn i kommandolinien. Dette kræver bare at man kan huske hvad kommandoen hedder....
Derfor kan du finde en liste over Windows kommandoer her!
Samt en list over de fleste tastaturgenveje her!


Sikkerhed på nettet

denne side har jeg samlet en række råd og tips om beskyttelse og fornuftig færdsel på nettet.


God og gratis software...

denne side har jeg samlet links til alt hvad du behøver af software - til ingen eller næsten ingen penge.



Om filsystemer
    Hvad er forskellen på NTFS og FAT....?


Om backup og gendannelse af mails i Outlook.


Om oprydning på PC'en
    (dækker nu Windows 10/11).